
Nye muligheder for eksisterende brugere af Shop Floor Control
Naddon har indgået et samarbejde med Dynalogic, der giver nuværende brugere af Shop Floor Control, mulighed for at ombytte deres løsning med JobManager fra Dynalogic. JobManager har i mange år været et alternativ til Naddon Shop Floor Control.
- Forudsætninger for ombytning af Shop Floor Control (SFC) og Time & Attendance (TA) til JobManager:
- Et aktivt abonnement på SFC, giver retten til at ombytte denne til en JobManager licens, med alle JobManager moduler, samt et antal medarbejderlicenser i forholdet 1:1, beregnet ud antallet af Time & Attendance medarbejder i LESSOR licensen.
- Naddon opkræver abonnement og yder support til nuværende SFC brugere. Dette gælder SFC til Microsoft Dynamics NAV 2013 – 2017.
- Ved ombytning til JobManager, overgår abonnement og supportforpligtelser til Dynalogic.
- Det fremtidige årlige JobManager abonnementsbeløb vil være den mindste værdi af hhv. nuværende (SFC+TA) og ny JobManager licens. SFC brugeren opretholder således en beskyttet listepris (PLP) såfremt det nuværende (SFC+TA) abonnement er mindre end et nyt JobManager abonnement.
- JobManager kan afvikles fra og med NAV 2013. Ældre versioner af NAV/SFC vil skulle opdateres inden JobManager kan anvendes.
Lars Rønde, Naddon udtaler:
’’Vi er i Naddon glade for at vores eksisterende brugere af Shop Floor Control, får mulighed, for at ombytte den nuværende løsning til JobManager og dermed stadig håndtere tids- og jobregistrering direkte i Microsoft Dynamics NAV.
Vi ser frem til et fortsat samarbejde med vores brugere og partnere omkring EDI håndtering via Microsoft Dynamics NAV.’’
Lau Jakobsen, Dynalogic udtaler
’’Vi er glade for at Naddon har valgt at pege på JobManager til afløsning for Shop Floor Control hos deres kunder. Vi er sikre på, at de Shop Floor Control kunder der implementerer JobManager, vil opleve produktet som en værdig afløser, samtidig med de får flere og nye muligheder i forhold til Shop Floor Control, bl.a. med mulighed for registrering via Mobil App m.v.
Vi ser frem til at hjælpe Naddon Shop Floor Control kunderne godt videre i en JobManager løsning.”
Kontakt for mere info
-
Udviklingen af Shop Floor Control stoppes.
Naddon har besluttet at stoppe for udviklingen og salg af deres løsning: Shop Floor Control. Dermed vil Shop Floor Control ikke være tilgængelig fra og med Microsoft Dynamics NAV 2018.